Lang tid uden nogen update….

Ja jeg ved knap hvor jeg skal starte efter jeg ikke har skrevet noget i flere måneder. Kan jo sige det har været et ganske anerledes halvt år siden engang i april.

Tingene gik vel ikke helt som de skulle (for bare at underdrive en lille smule), hvilket endte med at Maria og jeg bestemte os for at separerer (resten af historien kender dem der har behov for at vide den, ikke noget jeg vil til at skrive sidespalte op og ned om).

Tingene går dog væsentlig bedre nu, man føler sig nyforelsket igen efter at have været sammen med Maria i godt 6år, hvilket er lidt underligt, men som man siger i kirken “I medgang og i modgang”, man må sige det nok er den underligste sommer jeg nogensinde har været med om ;) men den har lært mig en masse om at man tager en masse ting for givet man burde værdsætte meget mere – ikke at jeg lige pludselig er blevet en helgen, der er masser af ting jeg stadig kan blive bedre til at værdsætte, men jeg er et skridt længere på vejen, og heldigvis er den jeg elsker stadig ved min side :)

Her til sidst jeg vil jeg dedikerer følgende til Maria (elsker dig overalt på jorden), og overlade ordene til en der har skrevet ret tæt på hvad jeg føler:

I medgang og i modgang

Du kan rase imod mig
og jeg vil være der
du kan elske mig
og jeg vil være der
du kan ignorerer mig
og jeg vil være der
du kan synge til mig
og jeg vil være der

Du er min sol og måne
min dag og min nat
min ild og mit vand
min himmel og jord

Du er mit hjerte og hjerne
min sinusrytme og arytmi
mit blod og min ilt
mit liv og kærlighed

Jeg er din med hud og hår
i medgang og i modgang
i solskin og i uvejr
når du er vågen og når du sover

Jeg vil være der når du er syg
jeg vil være der når du vil danse
jeg vil altid være der
til du en dag ikke er der mere

Tine Grejs